Personlig profil

Forskningsprofil

Carsten Munk-Hansen forsker primært i formueretlige emner og har navnlig behandlet retsforhold vedrørende fast ejendom, herunder handel, særlige vilkår, loyalitetspligt, ydelse, faktiske mangler og retsmangler, misligholdelsesbeføjelser, ophør af misligholdelsesbeføjelser og forsringshavermora.

Endvidere har Carsten foretaget undersøgelser omkring huseftersynsordningen, sælgerens hæftelse og ejerskifteforsikringens dækning og den beskikkede bygningssagkyndiges hæftelse.

Derudover omfatter forskningen den offentlige og private regulering af fast ejendom, f.eks. ejendommens dannelse og registrering, servitutter, naboret, hævd, zoneinddeling, den fysiske planlægning, naturbeskyttelse, kulturbeskyttelse, forurening fra en ejendom, forurening af en ejendom, ekspropriation, byggeri og adgang til fast ejendom.

Carsten har endvidere på baggrund af studier af almen og fagspecifik erkendelsesteori udarbejdet en refleksiv fremstilling om grundlaget for erkendelse af ret ("Retsvidenskabteori"). Dette arbejde har også dannet grundlag for en lille fremstilling, der skal tjene som introduktion til juridisk metode ("Den juridiske løsning").

Andre emner har været ansvarsfraskrivelse, herunder for professionelle aktører, for ejendomssælgere, for rådgivere mv. 

Endeligt har forskningen omfattet enkelte udvalgte emner såsom internetudbyderes ansvar over over for spilafhængige, ejendomsformidling, retssikkerhed og private ankenævn.

Undervisningsprofil

Carsten Munk-Hansen underviser i retsvidenskabsteori og fast ejendom. 

Carsten har tidligere undervist i obligationsret, juridisk metode, forsikringsret, retskilderne (for stud.mercaud.), retskilderne og den juridiske metode (stud. geom.), aftaleret, retsfilosofi, romerret og misligholdelseslæren. Carsten har tidligere undervist på Aarhus Universitet, Aalborg Universitets Ballerupafdeling, HHX Herning (Erhvervsret) mv.

Carsten er aktuel fagansvarlig for retsvidenskabsteori, forsikringsret, entrepriseret, fast ejendom, juridisk metode og bachelorprojekter og kandidatspecialer, og har tidligere været fagansvarlig for undervisning i romerrret og retsfilosofi.

Carsten blev i 2013 udnævnt til "Årgangens underviser 2008-2013", jurastudierne, AAU.

Eksterne ansættelser

Formand for Planklagenævnet, Erhvervsministeriet

1 feb. 201731 jan. 2021

Emneord

  • Jura
  • Fast ejendom
  • Retsvidenskabsteori
  • Kontraktret
  • Servitutter
  • Planlov
  • Ansvarsfraskrivelse
  • Obligationsret
  • Forsikringsret
  • Entrepriseret
  • Metode
  • Naboret
  • Mangler
  • Loyalitetspligt
  • Ejerskifteforsikring
  • Huseftersynsordningen
  • Beskikkede bygningssagkyndige
  • Ejendommes dannelse
  • Hævd
  • Byzone
  • Landzone
  • Sommerhusområde
  • Ekspropriationsret
  • Adgang til og over fast ejendom