Ludvig Johan Torp Rasmussen

Ph.d. og idrætsforsker med fokus på kreativitet

  • Selma Lagerløfs Vej 249, 12-02-035

    9260 Gistrup

    Danmark

20152023

Publikationer pr. år

Personlig profil

Forskningsprofil

Siden 2015 har jeg forsket i anvendelsesorienterede perspektiver på kreativitet i forskellige idrætskontekster, med særligt fokus på boldspil såsom fodbold, samt kreative kvaliteter såsom leg, opfindsomhed, nysgerrighed og spontanitet. I denne sammenhæng er jeg meget optaget af at undersøge hvad kreativitet betyder for børn og unges fortsatte idrætsdeltagelse og personlige udvikling. Mit nyeste studie peger blandt andet på, at kreativitet kan spille en stor rolle i idrætsudøveres udvikling og opretholdelse af ekspertise.

I marts 2020 forsvarede jeg ph.d.-afhandlingen On the Role of Creativity in Sport, der var baseret på tre studier af kreativitet i boldspil, der er publiceret i internationalt anerkendte tidsskrifter. Det første studie konceptualiserede kreativitet som et middel frem for et mål for idrætsudøveres udvikling. Det andet studie identificerede 15 forskellige forståelser af kreativitet fodbold. Det tredje studie beskrev potentialer og barrierer for design og anvendelse af kreative aktiviteter på et eliteungdomsfodboldhold gennem aktionsforskning.

Sammen med dygtige kolleger udgiver jeg i foråret 2023 samleværket Kreativitet i fodbold, der omfatter fire bøger om 1) hvad kreativitet er, 2) hvorfor kreativitet er vigtigt, 3) hvordan kreativitet udvikles i praksis. Som et legende og kritisk modspil til den øgede resultatorientering i børne- og ungdomsidrætten viser bøgerne blandt andet, at kreative praksisformer kan spille en central rolle i at udvikle trygge fællesskaber, skabe unikke oplevelser og udvikle kreative kompetencer, der er vigtige på og udenfor banen.

Undervisningsprofil

I min undervisning gør jeg meget ud af at skabe et trygt, dynamisk og inspirerende læringsrum, med høj grad af studenteraktivitet og -involvering. Jeg eksperimenterer blandt andet med forskellige gruppeaktiviteter og studenterdreven undervisning.

Ud over at vejlede specialestuderende og andre semesterprojekter med fokus på idrætspsykologiske og -pædagogiske problemstillinger, er jeg kursusansvarlig for tre kurser på idrætsuddannelsen, hvor jeg selv underviser på de fleste kursusgange.

  • Læring og Idrætspædagogik (1. semester, bachelor)
  • Coaching & Boldspil (2. semester, bachelor)
  • Innovation & Entreprenørskab (2. semester, kandidat)

Derudover underviser jeg på kurset

  • Idræts- og Sundhedspsykologi i Boldspil (3. semester, bachelor)

På baggrund af min undervisning, og ekstracurrikulære tiltag, hvor de studerende blev inviteret til innovationsworkshops med små og større virksomheder fra idrætssektoren, blev jeg kåret som årets underviser på SUND i 2022. Af indstillingen fremgik blandt andet følgende:

  • Nomineringerne tegner et billede af en underviser, der er nytænkende i sin tilgang til forelæsninger. Han formår ikke bare at gøre undervisningen spændende og varieret. Han smitter også de studerende med sit engagement, vækker deres nysgerrighed, og gør på samme tid at de lærer at sætte teorierne i spil.

  • De studerende gav blandt andet udtryk for at "Ludvig laver utrolig kreativ og varierende undervisning, som gør det spændende at følge med i. Han er dygtig til at vise os teorierne vi arbejder med på mange forskellige måder. Derudover er der plads til spontane inputs og man føler ofte som elev, at man bliver lyttet til i undervisningen."

Ekspertise relateret til FN’s Verdensmål

I 2015 blev FN's medlemslande enige om 17 Verdensmål til at bekæmpe fattigdom, beskytte planeten og sikre velstand for alle. Denne persons arbejde bidrager til følgende verdensmål:

  • Verdensmål 3 - Sundhed og trivsel
  • Verdensmål 4 - Kvalitetsuddannelse
  • Verdensmål 16 - Fred, retfærdighed og stærke institutioner

Uddannelse (Akademiske kvalifikationer)

Ph.d., Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AAU, On the Role of Creativiy in Sport

20152020

Dimissionsdato: 6 maj 2020

Adjunktpædagogikum, AAU Learning Lab, Creating Active Participation through Small Group Teaching

jan. 2022dec. 2022

Idræt, Kandidat, Aalborg Universitet

sep. 2012jun. 2014

Idræt, Bachelor, Aalborg Universitet

sep. 2009jun. 2012

Eksterne ansættelser

Associate Editor, European Journal of Psychology

2019 → …

Emneord

  • Idrætsvidenskab
  • Kreativitet
  • Motivation
  • Leg
  • Læring
  • Talentudvikling
  • Børneidræt
  • Mental sundhed
  • Bevægelsesglæde
  • Uddannelse
  • Psykologi
  • Idrætspsykologi
  • Kreativitet
  • Pædagogik og Læring
  • Didaktik
  • Problembaseret Læring
  • Small Group Teaching

Fingerprint

Fingerprint er automatisk genererede koncepter, som stammer fra personprofilernes indhold. Det opdateres løbende med nye registreringer.
  • 1 Lignende profiler

Samarbejde i de sidste fem år

Klik på punkterne for at se detaljerne.